Viser opslag med etiketten Iris. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Iris. Vis alle opslag

tirsdag den 13. marts 2012

Igen alt for dårligt

Det er da utroligt som tiden går. Jeg er ikke særlig god til at holde denne blog opdateret. Eneste undskyldning er at livet somme tider kommer i vejen for ens planer.
Der er gået et år siden sidste indlæg og Iris er nu 2 1/2 år.
Vi var i Tivoli i December og kom forbi en bod med pelshuer og andet. Det kunne hun ikke stå for, de måtte prøves.


Vi mødte også et par af Iris' store helte.
Det gjorde lykke hos hende.

Jul og nytår blev overskygget af min mors sygdom og død.





søndag den 13. marts 2011

Iris

Iris er jo vokset en hel del siden sidst.
Så her er et par nye billeder af hende.
Hun er stadig lige vidunderlig og sjov. Det er ren fryd at være sammen med hende.

onsdag den 9. juni 2010

OHHH!

Så er der endnu en Mumi skat til Iris. Denne gang i form af et sengesæt. Det er simpelthen så fint. Det ene billede er fra embalagen som endnu en gang er en lille skat i sig selv.

onsdag den 2. juni 2010

Suttekæde, nu med ugle og blomst

Så fik jeg hæklet en suttekæde til Iris. Jeg hæklede først bare en med stjernemønster, men synes egentlig den var lidt kedelig. På kom en hæklet ugle og straks blev den rigtig sød. Så fik jeg rigtig blod på tanden og frem kom endnu en, denne gang med en blomst. Alex siger jeg skal prøve at sælge dem. Så det overvejer jeg.

onsdag den 26. maj 2010

Så bli'r det ikke sødere.

 Jeg har købt Converse sko til Iris. Jeg kunne simpelthen ikke stå for dem. Jeg har altid elsket All stars, lige fra dengang i 60'erne da jeg var barn og op gennem 70 og 80'erne. Jeg har dem stadig. Ja ja, selvfølgelig ikke dem fra dengang. Nu er de et must have for alle, uanset alder. Det forstår man jo godt, de er behagelige og rigtig rare at have på.

lørdag den 8. maj 2010

Hvilke Skatte

Oh, hvilke skatte posten havde med i dag.  Selv embalagen er så nuser.


                                                               
       






Iris blev 9 mdr i går og skal selvfølgelig ha' en lille gave. Jeg har købt nogle Mumi-skatte til hende. Vi elsker Mumi.  Jeg er i gang med en større eftersøgning af bøger og andet Mumi, helst brugt, men i fin stand. Hvis I falder over noget, så sig endelig til.
Jeg ved Alex bli'r helt glad over disse skatte og det tror jeg også Iris bli'r, men nok først når hun bli'r lidt ældre. 

torsdag den 6. maj 2010

Hallo!!

Min telefon ringede. Jeg hørte kun en skratten og knasen. Jeg så det var Alex' nummer og sagde: "Hallo! Alex, er du der?" Ingen svarede. Så hørte jeg Iris pludre og forstod at hun havde fået fat i telefonen, jeg snakkede lidt til hende og hun pludrede tilbage. Jeg lagde på og ringede op -- Intet svar. Min telefon ringede igen. Det var Iris. Jeg lagde på og ringde op igen -- Intet svar. Der gik lidt tid, så kom der en sms fra Alex' telefon. Det var fra Iris, hun havde fået trykket på nogle knapper. Her er så den første sms fra Iris.


Jeg har før sagt til hende at hun bare skulle ringe eller sms'se til mig, hvis hun ikke fik sin vilje derhjemme.
Hun er da et fremmeligt barn, må man sige. 

lørdag den 24. april 2010

Jubiii

Der findes ikke noget bedre end når min datter ringer og siger; "Hej mor, Iris og jeg kommer". Så skal der hygges. Iris er snart 9 mdr. Det føles som om hun lige er kommet til verden, men på samme tid, er det som om hun har været her altid. Sjovt, som man kan føle at tiden står stille, men samtidig ræser af sted med lynets hast.