En ting jeg altid har drømt om, går i opfyldelse d. 4. august i Malmø. Min kæreste overraskede mig med billetter til Leonard Cohen. Endelig skal jeg opleve denne fantastiske mand live. Han er 76 år gammel, men stadig lige så utrolig som da han var ung. Han er om muligt blevet bedre med årene. Hans tekster er som musikalske digte, der bliver fremført med en så eventyrlig blød og varm stemme og med så meget indlevelse at man ikke er i tvivl om at han mener hvert et ord. Jeg glæder mig helt utroligt meget til denne store oplevelse.
August kom NU!!!!!
