Så bli'r det ikke sødere.

 Jeg har købt Converse sko til Iris. Jeg kunne simpelthen ikke stå for dem. Jeg har altid elsket All stars, lige fra dengang i 60'erne da jeg var barn og op gennem 70 og 80'erne. Jeg har dem stadig. Ja ja, selvfølgelig ikke dem fra dengang. Nu er de et must have for alle, uanset alder. Det forstår man jo godt, de er behagelige og rigtig rare at have på.

Du glade genbrug.

Som vi alle ved er genbrug sund fornuft. Jeg har involveret mig i en "swap" på ravelry med en pige fra Finland, som elsker orange og grøn. Hun ønskede sig et tørklæde, så jeg gik i gang med hæklenål og grønt garn.. Jeg var næsten færdig med tørklædet da jeg indså at det nok blev for tykt til denne årstid. Hvad gør man så? Jeg gik mine stofstykker igennem, men intet passede. Jeg fandt et dynebetræk i orange farver og tænkte det måtte da kunne bruges. Dynebetræk her en fin længde til tørklæder. Det var hurtigt klippet og syet. Det der tog længst tid var frynserne. Jeg pillede èn tråd ud af gangen, med en nål og klippede til sidst frynserne til, så de passede i længden.
Så det gik fra det her: 

til det:

for så at ende som dette:

Jeg håber hun kan lide det.
Jo, genbrug er sund fornuft.

Så er der garn.

Jeg har førsøgt mig med at spinde på håndten. Det kan klart anbefales, det er ikke helt let i begyndelsen, men efter nogle forsøg kommer det li'som af sig selv. Garnet der kom ud af mit forsøg, er ikke perfekt, men det er mit eget. Jeg har spundet det. Hehe. Sådan føles det, stille tilfredshed. Jeg farvede det med KoolAid, som egentlig er Amerikansk saftevandspulver man rører ud i vand. Derefter "malede" jeg garnet med blandingen. Der er blandinger af 3 forskellige smage i mit garn.

Det er første gang jeg prøver at spinde og farve garn, men det er bestemt ikke sidste.

Hvilke Skatte

Oh, hvilke skatte posten havde med i dag.  Selv embalagen er så nuser.

                                                               
       

Iris blev 9 mdr i går og skal selvfølgelig ha' en lille gave. Jeg har købt nogle Mumi-skatte til hende. Vi elsker Mumi.  Jeg er i gang med en større eftersøgning af bøger og andet Mumi, helst brugt, men i fin stand. Hvis I falder over noget, så sig endelig til.
Jeg ved Alex bli'r helt glad over disse skatte og det tror jeg også Iris bli'r, men nok først når hun bli'r lidt ældre. 

Hallo!!

Min telefon ringede. Jeg hørte kun en skratten og knasen. Jeg så det var Alex' nummer og sagde: "Hallo! Alex, er du der?" Ingen svarede. Så hørte jeg Iris pludre og forstod at hun havde fået fat i telefonen, jeg snakkede lidt til hende og hun pludrede tilbage. Jeg lagde på og ringede op -- Intet svar. Min telefon ringede igen. Det var Iris. Jeg lagde på og ringde op igen -- Intet svar. Der gik lidt tid, så kom der en sms fra Alex' telefon. Det var fra Iris, hun havde fået trykket på nogle knapper. Her er så den første sms fra Iris.

Jeg har før sagt til hende at hun bare skulle ringe eller sms'se til mig, hvis hun ikke fik sin vilje derhjemme.
Hun er da et fremmeligt barn, må man sige. 

Overraskelse

En ting jeg altid har drømt om, går i opfyldelse d. 4. august i Malmø. Min kæreste overraskede mig med billetter til Leonard Cohen. Endelig skal jeg opleve denne fantastiske mand live. Han er 76 år gammel, men stadig lige så utrolig som da han var ung. Han er om muligt blevet bedre med årene. Hans tekster er som musikalske digte, der bliver fremført med en så eventyrlig blød og varm stemme og med så meget indlevelse at man ikke er i tvivl om at han mener hvert et ord. Jeg glæder mig helt utroligt meget til denne store oplevelse.
August kom NU!!!!!

Livet

I sangen "Beautiful Boy, (Darling Boy) siger John Lennon: "Life is just what happens to you, While your busy making other plans". Det er ikke helt forkert. Livet kommer nogen gange i vejen for ens planer. En god veninde, som nærmer sig de 60 år, planlægger sit otium: en masse tid til sig selv, børn, børnebørnene og rejser. I det store hele bare leve godt. Det fortjener hun. Så kommer livet og siger: "Du planlægger, jeg bestemmer". Det dumme liv bestemmer, at hun skal ha' cancer nu. Hvad er meningen? Spørger jeg, men der er ingen svar og ingen mening. Det er bare sådan. Hun skal nok komme ud på den anden side, hel igen. Det tror og håber vi alle på.

 Man kan ikke altid stole på, at ens liv former sig som man planlægger.